VA´s Generalforsamling udskydes til efteråret.

Repræsentantskabsmøder og generalforsamling afholdes først i september og oktober.

Maj måned er normalt højtid for beboerdemokratiet, men i år bliver det anderledes. Det aktuelle forsamlingsforbud gør, at AB, Tranemosegård og BO-VEST flytter sine repræsentantskabsmøder og VA sin generalforsamling, så de i stedet afholdes i september og oktober.

De nye datoer for møderne er:
– VA: Torsdag den 16. september
– AB: Torsdag den 24. september
– Tranemosegård: Tirsdag den 29. september
– BO-VEST: Torsdag den 8. oktober

Bo-Vitas repræsentantskabsmøde afholdes hvert år i december. I år afholdes mødet torsdag den 3. december.