om Galgebakken

Galgebakken er en af Vridsløselille Andelsboligforening bebyggelser, opført 1972 – 74. Beliggenheden i det nordlige Albertslund, tæt ved Vestskoven, gør bebyggelsen, der i sig selv har et stort grønt friareal, særligt attraktiv.

Arkitekterne Anne og Jørn Ørum-Nielsen, Hanne Marcussen og Jens Peter Storgaard og landskabsarkitekten Jørgen Vesterholt vandt konkurrencen om en tæt-lav, åben boligform med oplæg til fællesskab mellem beboerne. Bebyggelsen er opført i materialerne brun beton med tilslag af bornholmsk granit og lette facader af malet eternit. Facaderne, specielt betonen, skifter udseende i forskelligt vejrlig, gnistrer i sollys og skifter farve i regnvejr.

Bebyggelsens udformning har givet plads til udvikling af et fællesskab med mange fester og traditioner der gør bebyggelsen til en levende enhed. De mange legepladser og beskyttede stræder giver nogle mulighed for børn, som ikke findes i mange andre bebyggelser.

Galgebakken blev i sine første år betragtet som et modstykke i det almene byggeri til de populære parcelhuse og forventedes at have appel til beboere, der ønskede en boligform med åbenhed og socialt samvær uden for boligen. Biler parkeres på P-pladser, der omkranser husene, mens selve boligområdet er bilfrit. Stræderne er dels lokale færdselsårer for gående, dels fælles opholdsrum for beboerne.
De ca. 600 boliger, fordelt på rækkehuse i to etager i forskellig størrelse, enetages gårdhuse og et mindre antal et-rums ungdomsboliger. De største boliger på 130 m2 var større end sædvanligt i alment byggeri.

Den relativt høje husleje gjorde det da også nødvendigt at give mulighed for at udleje de store boliger i mindre enheder. Fleksibiliteten bakker op om beboernes ønske om at kunne tilpasse deres boligbehov til forskellige livssituationer og alligevel blive boende på Galgebakken. Den seneste udvikling viser, at unge familier, hvor forældrene er vokset op i Galgebakken, vender tilbage til bebyggelsen for at give deres børn de samme omgivelser, som de selv har været glade for.
Den oprindelige landskabsplan er udviklet nænsomt gennem årene. Og beboerne har taget bebyggelsesplanens opfordring til at indrette og beplante nærområder og stræder til sig.