Galgebakkens fælles vaskeri – på torvet ved siden af Købmanden.
Adgang til vaskeriet sker med vaskebrik. Vaskebrikken får man udleveret ved indflytning. Bortkommer vaskebrikken, eller går den i stykker, vil der være et gebyr på udlevering af en ny brik på kr. 100,-. Beløbet vil blive pålagt den kommende måneds husleje.
Vaskeriet kan bruges mellem kl. 6:00 og 22:00. Maskinerne er indstillet til ikke at kunne starte, hvis programmet ikke kan gennemkøres inden kl. 22:00. For tørretumblerne er det dog sådan, at de kører færdig selvom klokken passerer 22:00. Stoppes tørretumbleren efter kl. 22, kan den ikke startes igen. Adgangen til vaskeriet er fra kl. 6:00 til 22:30, således at man kan hente sit tøj, selvom klokken har passeret 22:00.
Hvis man kommer til vaskeriet, mens lyset er slukket, vil det tænde automatisk når døren åbnes. Der er opsat bevægelsesfølere til styring af lyset i vaskeriet. Det betyder, at lyset slukker, hvis der ikke er bevægelse i rummet i 3 minutter. Der er ligeledes etableret TV overvågning i vaskeriet og af indgangsdøren. Uden for åbningstiden , er vaskeriet ligeledes tilkoblet alarm.
Brug af maskinerne er på eget ansvar. Se altid efter om en maskine er tømt, inden den benyttes. Ødelægges tøjet af skruer/ søm / farver eller andre effekter, erstattes dette ikke.
Bookning af vasketider.